Jeg tror på et samfund, hvor mennesker bliver mødt tidligere, lyttet til bedre – og taget mere alvorligt.
Jeg har oplevet det på nært hold: Børn med diagnoser, der ikke får rettidig udredning. Fagfolk, der brænder for deres arbejde – men ikke bliver hørt. Viden, der eksisterer – men alt for sjældent bliver omsat til handling.
Jeg har kæmpet for min kone med en sjælden kræftform. Jeg har mærket, hvor stærkt – og samtidig sårbart – vores sundhedsvæsen er. Hvor ressourcerne og kulturen ikke altid rækker. Hvor forskningen og teknologien findes, men ikke altid når frem til patienterne i tide.
Det har lært mig én grundlæggende ting:
Systemet skal være til for mennesker – ikke omvendt.
Vi skal turde sætte ind tidligere. Turde investere i mennesker – ikke kun i mursten. Turde lytte til dem, der lever med sygdom, mistrivsel eller systemsvigt, i stedet for at tale hen over hovedet på dem. Og vi skal turde lytte til – og give plads til – dem, vi er uenige med, ikke tryne dem.
For vi står over for historisk store muligheder:
Personlig medicin, kunstig intelligens og bedre data kan forvandle vores sundhedsvæsen og velfærd. Men det kræver, at vi tør tænke både visionært og etisk. At vi insisterer på, at ny teknologi skal frigøre tid til nærvær og omsorg – ikke erstatte den. Og at vi ser nye kulturstrømninger og viden som en berigelse, ikke som en belastning eller kilde til splittelse – noget, der kan styrke både vores samfund og velfærd og gøre os klogere sammen.
Jeg tror på et samfund, hvor viden går forud for vaner, og hvor mennesker mødes med respekt – ikke barrierer.
Når patienter og pårørende inddrages som eksperter i eget liv, bliver behandlingen bedre. Hvor ulighed i sundhed nedbrydes, fordi vi bruger teknologi og data klogt – med mennesket i centrum.
Jeg tror på medborgerskab, der inviterer. På politik, der bygger på viden. På en velfærd, der giver håb.
Når unge – uanset baggrund – mærker, at deres stemme tæller, vokser tilliden til demokratiet.
Når borgere – uanset baggrund – bliver mødt som medspillere, styrkes både fællesskabet og forandringen.
Hvor diskrimination ikke bliver hverdag, men bliver bekæmpet.
Forebyggelse skal tættere på hverdagen. Systemet skal lytte – før problemer vokser sig store.
Derfor stiller jeg op til Brøndby Kommunalbestyrelse og Regionsrådet i Østdanmark for Radikale Venstre.
Fordi det er tid til at sætte mennesker før systemer.
Fordi vi har brug for politik, der hviler på viden, empati og ansvarlighed.
Fordi vi har brug for at tænke nyt – og handle med hjerte.
Fordi vi kan bedre.
Og fordi forandring begynder med dem, der tør stille op.
Hvis du tror på politik med faglighed, medmenneskelighed og mod – og på et samfund med omsorg, retning og muligheder – så håber jeg, du vil stemme på mig den 18. november 2025.